Hovedområder
Arrangementer /træf
Autocampere
Biler
Camping i TV
Campingnyt
Campingpladser i DK
Campingpladser i udl.
Campingvogne
Digital TV
Diverse
Efterlysninger
Fortelte og telte
Gode råd
Konkurrence
Køb og salg (Udstyr)
Mit vogntog
Navigation
Ny campist
Personlige sider
Rejseinspiration
Storebæltsbroen
Udstillinger
Udstyr og Tilbehør
Vintercamping
Debatforum på diverse mærker
Alle områder (liste)
Alle områder (detalj.)
Betingelser
Hjælp:
Oprette ny tråd eller svar på indlæg
Konkurrence
Fold alle indlæg sammen

Titel Forfatter Dato

En lille julekonkurrence ;-)  John Ahrenkiel 16.12.2014 |  19:41  
Hvis du mener dette indlæg er noget pjank har du 2 muligheder:
1) Spring det over og find noget at andet at give dig til.
2) Udtryk din harme i skarpe vendinger til stor underholdning for læserne.

Affødt af debatten om at gå på taget af en campingvogn, har jeg lavet et lille eksperiment.
Jeg har fået en stump tag fra en CV, på 40x40 cm. Det består af en 0,7 mm aluplade, 40 mm skum og 3 mm træfiner. Det hele er limet sammen til en solid sandwich.

Jeg anbragte det på et fladt gulv med alu siden op, og lagde en dansk 20 krone med hendes majestæt mod alu siden. Herefter trådte jeg iført træsko op på mønten og balancerede på een hæl ovenpå den (ca 90 kg)

Hvor stor blev skaden?

1) Et kraftigt trykmærke hvor man aner svage konturer af hendes majestæt.
2) Et tydeligt trykmærke, hvor man kan mærke en kant med fingeren.
3) Man ser klart et trykmærke.
4) Man ser en blød bule ca. dobbelt så stor som mønten.
5) Med rigtig belysning ses en deformering af et større område.
6) Der er absolut intet at se.

Det er meget enkelt at svare, bare skriv et tal. Hvad tror du?

Inden jul vil jeg her i teateret offentliggøre et link med foto af rigtigt svar.

mvh John, der trækker lod om en sort øl i præmie for rigtig besvarelse.

6 Jeg har selv haft en Knaus 530 M..   Per Henneberg Kristensen 16.12.2014 |  19:55
6

Jeg har selv haft en Knaus 530 MTK, som man fint kunne gå på taget af. Jeg mener at kunne mindes at man kunne fornemme listerne der lå på langs af taget. Husker dog ikke detaljer - og har siden ikke benyttet mig af det fordi muligheden for at træde direkte fra garagen ud på taget af campingvognen blev solgt sammen med det hus jeg havde dengang :)

www.campingogbil.dk
@John Ahrenkiel! Hvad mener du med .. F. Bruun 16.12.2014 |  20:00
@John Ahrenkiel!
Hvad mener du med sort øl??????
Er den købt "sort" eller er det en tjekkisk mørk øl (Cern)

Forstør Zoom
@John Hvilket mærke stammer tag st..   Jørgen L. (Kalundborg) 16.12.2014 |  20:04
@John

Hvilket mærke stammer tag stykket fra ? og hvilken årgang ?

@F. Kozel er en god øl som vi nyder meget når vi er i Tjekkiet.

Mvh Jørgen
Har du nu styr på forholdene omkrin..   Knud Madsen 16.12.2014 |  20:22
Har du nu styr på forholdene omkring:

Citat:
Tilladelse til lotteri eller bortlodning:

Du skal søge Spillemyndigheden om tilladelse til at afholde et lotteri eller en bortlodning, der foregår uden for en lukket kreds.

Det betyder, at fx bankospil blandt medlemmer af en forening ikke kræver tilladelse.

Du kan få tilladelse til lotterier, der har til formål at støtte almennyttige formål.
Citat slut

Hvad nu, hvis en person under 16 år vinder den sorte øl???

Lige så vel som camping er en alvorlig sag, så er lotteri en lige så alvorlig sag, med mange juridiske, etiske og moralske overvejelser at gøre sig ift. ludomani og alkoholisme.

Med bekymret hilsen
Knud
Knud Madsen Dette er helt efter re..   Benny Jensen 16.12.2014 |  20:51
Knud Madsen

Dette er helt efter reglerne.

Du skal oprette dig som bruger på dette forum før du kan deltage, dvs. at det er en lukket gruppe, eller forening om du vil.

Benny
@Knud - nu kom du på banen - så har..   Skytte 16.12.2014 |  20:51
@Knud - nu kom du på banen - så har vi andre da ikke en chance - du gætter jo blot på alle nr. - (så dine chancer øges) og hvis lotteriet alligevel ikke skulle falde ud til din fordel - ja - så har du på forhånd "truet" John - så kan vi nok tænke os hvem der vinder - for at "lukke munden" på vinderen..??
(Snyd)..!!
Hvad hvis det var alt andet en de "Sorte" ??? ville du så også "true dig til at vinde"..? :-)

Held og lykke - trods alt - !
(trøstepræmien er en is med. . . . !! :-) you know :-)

John - har dine træsko gummisåler eller træbund?
Stod du stille. .?
(Gummi - så sad 20´eren fast i sålen :-)
@ John Hvis nu der skulle komme og ..   Bruger slettet 16.12.2014 |  21:07
@ John
Hvis nu der skulle komme og give dig et tilbud man ikke kan sige nej til, så har du vel Photoshop ;-))
Sort øl = mørk øltype, og det kunne..   John Ahrenkiel 16.12.2014 |  21:55
Sort øl = mørk øltype, og det kunne såmænd godt være en Kozel.
Jeg fører flere slags, dels af egen import, dels indkøbt politisk korrekt her i landet.

Knud du er diskvalificeret ;-)

Mine træsko har gummisåler.

Det skal ikke være for let, så mærke og årgang oplyses ikke. Konstruktionen bruges af flere kendte mærker.

For at vinde er man nødt til at gætte/vurdere rigtigt.
Se evt tråden "gå på taget", måske der er nogle hints.

mvh John, der stod stille på tagstykket Jutta ;-)
6..   Flemming Udbjørg 16.12.2014 |  22:03
6
Det må være 6;)..   Selma Larsen 16.12.2014 |  22:27
Det må være 6;)
Hej John Ahrenkiel. "6" er svaret d..   Jens S. 16.12.2014 |  22:43
Hej John Ahrenkiel.
"6" er svaret da der er tale om en sandwich konstruktion.
Hilsen og tak for dine indslag.
jens s.
Jag gissar på nr: 3..   Stig Krampe 16.12.2014 |  23:23
Jag gissar på nr: 3
Mit gæt: 5. Hvis du havde lagt plad..   John O. Madsen 16.12.2014 |  23:32
Mit gæt: 5.
Hvis du havde lagt pladen på et par pinde i stedet for direkte på gulvet tror jeg der var sket lidt større deformation.
Glædelig jul og godt nytår. Tak for det gamle.
Mvh. John
@John Er denne konkurrence diskrim..   Skytte 16.12.2014 |  23:54
@John
Er denne konkurrence diskriminerende..??
Tænker at de fleste campister er TO - altså et par - (og ofte er par ikke HELT enige)
den ene her siger nr. 3 - den anden siger nr. 4
Men - gælder kun det ene svar må det blive nr. 3

Hilsen "hende selv" :-)
(tror det var fornuftigt du stod stille) :-)
Citat: Knud du er diskvalificeret C..   Knud Madsen 17.12.2014 |  5:08
Citat:
Knud du er diskvalificeret
Citat slut.

Jeg føler mig diskrimineret. Jeg er bitter og fortvivlet. Min ytringsfrihed er trådt under fode. Tror jeg vil klage til Peer, så der kan blive sat en stopper for sådan politisk ukorrekt adfærd.

Med bitter hilsen
Knud, der har det svært med omgåelse af reglementer.
kort svar. 5 (tror jeg)..   Fam. Bukbjerg 17.12.2014 |  6:50
kort svar.

5

(tror jeg)
3..   Bent-L 17.12.2014 |  6:55
3
2 - det har ikke været gættet før. ..   Henrik K 17.12.2014 |  9:13
2 - det har ikke været gættet før. Det vil nemlig nok blive en fad fornemmelse at dele en øl med 20 andre bosat spredt i Danmark.

Den mest udbredte øl i CZ er světly (='lys'), men stort set alle bryggerier har osse černy (='sort').
Kozel (=ged) bliver ganske rigtigt også brygget i Velké Popovice, men jeg har altså også set den trille af tappebåndet hos Urquel i Plezň (='Pilsen'). Så Kozel kan vel også kaldes for en 'pils'

Men der er jo også swartzbier, landbier. Hvad er der blevet af den danske Skibsøl?

Derefter mangler der lige et sidespring med den gennemsnitlige trykflade af stilethæle brugt til gang på taget af campingvogne.
Kozel er vel en Bockøl altså en "Ha..   Kjeld L Kristensen 17.12.2014 |  9:27
Kozel er vel en Bockøl altså en "Han geds øl" mon det er smagen af dennes urin som sammenlignes med

5
Kære John Jeg sætter mine penge på..   Joan Petersen 17.12.2014 |  9:59
Kære John

Jeg sætter mine penge på nr. 1 - lidt royal har man da lov at være :-)

Hvis jeg vinder, kan jeg så få en Cola Zero i stedet? Den er da også mørk :-)))

Venlig hilsen Joan
@Kjeld L Kristensen! Du trænger vis.. F. Bruun 17.12.2014 |  10:30
@Kjeld L Kristensen!
Du trænger vist til at komme en tur til Prag og en smut på "Den sorte Okse" (U Cerného Vola) for at få genopfrisket smagen af verdens bedste øl!

www.youtube.com

@Henrik K!
Jeg har også set "Københavner øl" blive tappet på Thor bryggeriet og "Fuglsang" blive tappet på Thy Bryghus i Thisted - Jo tankvognene kommer jo langt omkring!

Forstør Zoom
Nå ja Bruun Så store supperlativer..   Kjeld L Kristensen 17.12.2014 |  11:29
Nå ja Bruun
Så store supperlativer som "verdens bedste øl" kan jo nok diskuteres.
Bock øl er jo kendt fra mange bryggerier.og smagen kan være forskellig men fælles er vel en høj alkoholprocent.
Ettiketten på den viste øl er jo præget af en Buk. omend oversætningen Kozel er ukendt for mig

Når jeg drikker en "Buk øl" har jeg mange gange tænkt på hvorfor i alverden det hedder "Buk øl"
Jeg tror at ordet Bock er tysk for buk og formoder at kozel er tjekisk for det samme,
Her i tråden har jeg ladet min egen fantasi give et bud, og da jeg ikke kender smagen af den nævnte vædske fra bukken, kan dette jo både være rigtigt og forkert.

Det kunne jo også være noget med brunst. ("han er en værre buk") Men får man for mange er man jo nok mere en slap klud end en Buk.

Men hvad betyder betegnelsen?
@Kjeld L Kristensen! Kozel er ged p.. F. Bruun 17.12.2014 |  11:52
@Kjeld L Kristensen!
Kozel er ged på tjekkist!
www.kozel.cz
www.google.dk
Giver Carlsbergs "Elefant øl" og Albanis "Giraf øl" samt "Bjørne bryg" fra Aldi dig samme associationer?

Forstør Zoom
Kozel er et almindeligt tjekkisk ef..   Henrik K 17.12.2014 |  13:14
Kozel er et almindeligt tjekkisk efternavn.
'Skoda' (jeg undlader denne gang den tjekkiske accent hacek) er osse et efternavn, og når jeg fortæller en tjekke at det er et morsomt bilnavn idet det også på tjekkisk betyder 'uheld', så får jeg at vide at i denne sammenhæng er det 'kun et navn'.

Kozel Pivovar er en del af samme megakoncern som Urquel.
Mvh

Henrik Krebs (Krebs er et efternavn - ikke en art fra dyreriget)
Hej Bruun Ja men det skal da nok pa..   Kjeld L Kristensen 17.12.2014 |  13:15
Hej Bruun
Ja men det skal da nok passe er fællesbenævnelsen, men han geden benævnes da også med kønnet idet den kaldes en buk (gedebuk)
Det må de også have på tjekisk, idet det de viser på etiketten jo for de fleste opfattes som en gedebuk, ganske vist uden at kønsdelene er vist, men dog med de let genkendelige horn som kun bukken har.

Betegnelsen Bockøl anvendes også i andre lande heriblandt Dk, medens Carlsberg og andre har valgt store dyr som måske henviser til et større alkoholindhold.
Dog mener jeg at ordet Bock øl er betydeligt ældre og hvorfor så netop dette navn.
De har såmænd også hun-geder: koza...   Henrik K 17.12.2014 |  13:42
De har såmænd også hun-geder: koza.
https://www.online-slovnik.cz
Alle ord (vedouce er den eneste undtagelse jeg kender) bøjes i køn. Selv efternavne. Hansen's kone hedder Hansova (eller måske Hansenova).

Een ged på etiketten er bedre end en flok bjerggeder på vej over campingvognen.
Tagstykket citat: "på 40x40 cm. Det..   Henning Mikkelsen 17.12.2014 |  14:49
Tagstykket citat: "på 40x40 cm. Det består af en 0,7 mm aluplade, 40 mm skum og 3 mm træfiner."

Kommer stykket overhovedet fra en campingvogn?

Grunden til spørgsmålet er, jeg har bemærket, at de fleste (og måske mest solgte) mærker som Adria, Hobby, Knaus og Hymer ikke har så tykt et tag, - ja selv en Kabe må "nøjes" med en tagtykkelse på "kun" 36mm.

Mit gæt er nr.5
Da jeg er genindkaldt på arbejdsmar.. John Ahrenkiel 17.12.2014 |  17:44
Da jeg er genindkaldt på arbejdsmarkedet for en kortere periode pga af travlhed, er der lange svartider.

Henning, tagstykket er fra en CV, men jeg har lavet en fejl, desværre.
Taget er samlet 45 mm, heraf (kun) ca. 36mm skum, 3 mm træ og 5 mm skumgummi.

mvh John, der undskylder forvirringen ;-)

Forstør Zoom
36 mm skum + 3 mm træ + 5 mm skumgu..   Skytte 17.12.2014 |  17:54
36 mm skum + 3 mm træ + 5 mm skumgummi.. = 44 mm.... :-)

? 1 mm ? "metal" ..???
Så tror jeg det er nummer 5 :-) ..   Henning S 17.12.2014 |  18:24
Så tror jeg det er nummer 5 :-)

Henning
Jutta, der er som tidligere anført ..   John Ahrenkiel 18.12.2014 |  5:44
Jutta, der er som tidligere anført 2 lag lim, anslået 2 x 0,15 mm ;-)

Rigtig god jul til jer at tak for "sludderen" på Mitte.

mvh John, der vil tage på arbejde nu.
4..   Hugo 18.12.2014 |  21:29
4
@John - 2x 0,15 - er det så 0,30?? ..   Skytte 19.12.2014 |  12:19
@John - 2x 0,15 - er det så 0,30??
Jeg mener - til de 44 mm..?
(metallet bliver tyndere og tyndere :-))) med mindre limen skrumper ind når den tørrer..? :-)))
(Glæder mig til at få resultatet til Jul :-)) )

Også en dejlig Jul til jer - (næste gang må vi ændre "sludderen" til en samtale :-)))

mvh fra os begge :-)
Jeg har intet forstand på campingvo..   Kristian Jensen 19.12.2014 |  17:14
Jeg har intet forstand på campingvognes tagkonstruktion - men jeg vil tillade mig at gætte på en 6´er
Med gode juleønsker til med campisterne derude...
Kristian
Med fare for en fuldstændig urimeli..   Allan Larsen 21.12.2014 |  19:27
Med fare for en fuldstændig urimelig diskvalifikation, og som bruger af og føre af campingvogn i næsten 45 år, stemmer jeg på tallet 6, jeg gør det ud fra at jeg meget nyder en sort stærk øl, jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er særligt politisk korrekt med en sådan sammenblanding når man er vognens føre, hvorfor slige først sker når ekvipagen er behørigt på plads.
Må jeg benytte lejligheden til at ønske alle en God Jul og et sundt og lykkebringende Nytår. Allan
Nb. campingvognen er nu skiftet til en autocamper, den er noget nemmere at håndtere rundt i verden.
Sidste frist for deltagelse er lill..   John Ahrenkiel 21.12.2014 |  20:23
Sidste frist for deltagelse er lillejuleaften kl. 12:00

mvh John, der trækker lod om præmien, hvis der er flere rigtige besvarelser.
4..   B, Jørgensen 21.12.2014 |  20:25
4
4. :-) og så, billedet og linket t.. Bruger slettet 22.12.2014 |  9:42
4. :-)

og så, billedet og linket til Berlingeren, læg mærke at der blogges af en erfaren mand. Jeg håber at "citatet" tilgives.

er vel passende kommentar til udviklingen i tråden. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på om det med at stå på et ben på et lille stykke tagplade bruges som en test af ansatte, inden de får lov til at køre hjem efter julefrokosten?

Man skal IKKE lege kispus med strømerne, de bliver sure og det her var meget modigt.

www.b.dk

Kunsten at stå på et ben og tælle baglæns

Af Kristian Mouritzen


der begynder sådan:

Udsøg dig en lige vej. Kig efter en politibil i horisonten. Sæt så foden tungt på speederen. Når du først har fået betjenten på krogen, er der lagt op til en Hollywood-lignende rejse ind i den amerikanske politikultur - med dig selv i hovedrollen. Det er hver en dollar værd.
:..

Jeg er selv blevet stoppet et par gange her i landet, og især den ene gang, hjemkørsel af kollegaer efter en sent afsluttet julefrost udviklede det sig til en farce, da en af mine meget berusede passagerer solidarisk insisterede på, at hvis jeg skulle i spjældet, skulle de også ta ham med, hvorefter han højt råbende gik i et "møllevinge" angreb på den unge betjent der præcis da havde fået mig bragt i godt forpustet, blå i hovedet, tilstand.

Mit sikkerhedsventil hvæsende; Hold kæft og sæt dig ind i bilen! fik dog ham (og mig) reddet fra håndjernene, og da min pustning (lidt heldigt) åbenbarede, at jeg var helt alkoholfri, fik jeg et medlidende blik fra begge betjente der nu spurgte om jeg havde styr på tingene, og tiljaet, ønskede; God tur.

"Indholdet" i bilen var nu begyndt at synge som bedrøvede hunde, og kom heldigvis ikke med flere "gestappo" type tilråb til ordensmagten.

La nu vær med at møde nogle idioter, eller - kom godt hjem igen, alle sammen.

:-)

Forstør Zoom
Jeg forfølger min trang til at være..   Knud Madsen 22.12.2014 |  10:51
Jeg forfølger min trang til at være politisk ukorrekt, og blander mig alligevel, selv om jeg på udemokratisk vis, er udelukket fra deltagelse. (Det vil jeg så egentlig godt klage over et eller andet sted!)

Jeg er helt sikker på, at det er nr. 1 og at majestætens kontrafej nu er overført til alupladen!!

I samme ombæring vil jeg så tilønske alle, også de politisk korrekte, en givtig Jul og et endnu bedre Nytår.
Knud, GSM
John - god test. Det er desværre e..   Jesper ( rhodocampist via Google ) 22.12.2014 |  11:13
John - god test.

Det er desværre en 6'er.
Hvis han bruger træsko på job, er d..   Jesper ( rhodocampist via Google ) 22.12.2014 |  11:15
Hvis han bruger træsko på job, er det jo med skridsikkert underlag:-).
John skriver : "mvh John, der trækk..   Skytte 22.12.2014 |  12:10
John skriver : "mvh John, der trækker lod om præmien, hvis der er flere rigtige besvarelser."
Mon der er et lille hint der. .??
Måske man nu skulle gennemgå alle svar - hvilket tal mangler - og hvilke er der kun ét svar af..??

citat igen : "HVIS" der er flere rigtige besvarelser - (altså er enten det rigtige svar endnu ikke faldet - eller der endnu kun er ét svar på det rigtige tal" ?? :-)) )

@Knud - mens Hustru er beskæftiget med Øglerne - og du er overset - så gennemgå lige tråden - og se om du kan "regne den ud" :-))

(Ellers er der måske en "trøstepræmie" - fat mod, !!)

Herlig Jul til alle .. er spændt på - efter Jul vil - at se hvem der vandt
(tror det måske bliver et "finurligt" svar :-)
Der blev vel taget billeder og mind.. Bruger slettet 23.12.2014 |  12:02
Der blev vel taget billeder og mindst en HD video? :-)

Dette er lidt skummelt? :-) for vi ha jo alle set hvilke skader hagl kan lave på et tag bekldt med alu, og det gælder vel alle vognmærker. Og John vejer jo en hel del mere og koncentrere vægten på møntens lille areal.

Der er så noget med hastigheden impact sker med.

I en anden tråd bliver der langt et større stykke tagplade med klodser under hjørnerne, hvorefter der trædes op på pladen uden skader.

Mens vi venter. Og for at gøre de sværere er her en lille video

bubbla beetle pa cabbys husvagnstak 1207

https://www.youtube.com

Den bliver sat op på taget med en gaffeltruck, og det ser ud til at føreren først sætte sig ind efter løftet. Jeg spurgte mig selv om man ville være sikker på om vognen ku holde til bilen, eller om han ikke stolede helt på truckføreren. Det kan jo også være konen der har holdt ham tilbage, hvem ved? ... :-))

Men her sættes bilen på plader der, enten skal fordele trykket, eller, beskytte mod ridser. Tænk hvis der sad lidt sand eller en sten i dækket.

Om der sker indtrykning. Tjae. Det kommer an på.... :-)

mvh

Forstør Zoom
Ja det kan jo også være at pladen b..   Bruger slettet 23.12.2014 |  12:07
Ja det kan jo også være at pladen bare skal gi frihøjde til taglugen og andet krams på taget. Bilen har jo lavprofildæk.
Tak for jeres interesse, konkurrenc..   John Ahrenkiel 23.12.2014 |  12:22
Tak for jeres interesse, konkurrencen er nu slut.

Tagstykket er meget robust, som mange er inde på. Selv om jeg lægger det op på et par lister, giver det ikke efter. Bortset fra vægten minder det om et betonstykke.

Mine 90 kg på mønten efterlader ingen spor, selvom mønten har en forholdsvis smal kant til at bære vægten.

Jeg har gjort 10 forsøg, og kun hvis jeg drejer på hælen, kommer der en blank kant, som let kan poleres bort.

Det rigtige svar er derfor 6, som de fleste havde gættet.

Den heldige vinder blev Selma, som vil modtage en mørk øl efter nytår.
Knud Madsen får trøstepræmien (en Willemoes Porter) for underholdningsværdien.

Se dette link https://www.youtube.com
Når man ser det give lidt efter, er det underlaget og ikke tagstykket.

mvh John, der ønsker alle en god jul
Der må komme nogle kommentarer fra ..   Per Henneberg Kristensen 23.12.2014 |  14:45
Der må komme nogle kommentarer fra de der har bandet dem langt væk som har gået på taget af deres vogn .... :)

www.campingogbil.dk
Hej Per. Denne test og så gå på tag..   H.C 23.12.2014 |  15:36
Hej Per. Denne test og så gå på taget, kan du vel ikke sammenligne. Forestil dig John's plade var 2,5 m bred og lå på en lægte i hver side, og så stil dig midt på, så er jeg sikker på at du vil se at den buer på midten.
God jul til jer alle
Mvh
HC
Tak for ideen og spændingen man sk..   Jens S. 23.12.2014 |  17:01
Tak for ideen og spændingen
man skal være meget opmærksom på at denne test udføres på en sandwich konstruktion
der er stadig mange opbygninger med træskelet og løs flamingoplade hvor aluplade så
er limet på det ville utvivlsomt give et andet reaultat. Oplæg til næste års julekviz?

Rigtigt god jul til alle her på og bag siderne.
jens s.
Får vi også at vide hvilken vogn ta..   Henning Mikkelsen 23.12.2014 |  18:34
Får vi også at vide hvilken vogn tagstykket er skåret ud af?
Henning, ja det får du at vide. Det..   John Ahrenkiel 23.12.2014 |  19:03
Henning, ja det får du at vide. Det er fra en Kabe, men flere andre bruger samme konstruktion, bl. a. Hymer.
Hymer taget har så vidt jeg husker kun 30 mm skum, men et Hymer tag kan klare samme test.

Inden i inviterer til tagparty, så undersøg lige forholdene omkring jeres vogn.

Denne test går alene på trykmærker i alu pladen. I en anden tråd, var der en der ville æde sin gamle hat på, at sko og knæ vil lave trykmærker, hvis man gik eller kravlede på et sandwichtag.

Jeg har arbejdet en del på Hymer tage (autocampere) uden at sætte spor. Jeg beskytter naturligvis taget mod skrammer fra værktøj med et tæppe. Næste gang vil jeg prøve at måle nedbøjning af taget med en lasermåler for en tommestok viser ikke noget.

mvh John
Hymer: 35 mm IALT. http://www.hymer..   Henrik K 23.12.2014 |  22:58
Hymer: 35 mm IALT. www.hymercenter.fi - det giver vel lidt over 30mm til skum.
ÆV altså, Jeg havde sådan glædet mi..   Hugo 23.12.2014 |  23:10
ÆV altså, Jeg havde sådan glædet mig til en mørk øl, Det må jeg nemlig ikke købe for konen.....................Men jeg må gerne gå på taget af vores Hobby :D
Så dejligt at vinde:) Glæder mig ti..   Selma Larsen 26.12.2014 |  10:23
Så dejligt at vinde:) Glæder mig til at vi mødes i maj så Knud og jeg kan indløse vore gevinster;)

Glædelig jul ti alle
Knus
Selma
Ikke nogen stor overraskelse; Jeg h..   Flemming Udbjørg 26.12.2014 |  11:23
Ikke nogen stor overraskelse; Jeg har gået på taget af alle vores 3 tidligere CV'ere; Adria, Bürstner og Hobby -og på vores nye/nuværende Hobby.

Det er helt problemfrit, bare man tænker sig om, og har aldrig sat mærker i taget.

Deltag i debatten

Du skal være logget ind for skrive eller redigere i vores debatforum

E-mail  
Password  
Husk mig  

Er du en ny bruger af vores debatforum, kan du oprette en profil her

Har du glemt dit password?

Fortvivl ikke. Udfyld din e-mail adresse herunder, og vi sender dig straks et nyt.

  E-mail